Anden-års elever

Udforsk

Tag en tur mere, bliv anden-års elev

Vi vil gerne have anden-års elever på Tjele Efterskole. Anden-års elever er rollemodeller for nye elever og gode kulturbærere. For eleven er det også en fordel; det gode forløb på efterskolen bliver ikke afbrudt, rammerne er kendte og trygge, og det andet år har som regel en god indflydelse på både selvværd og præstation. Det er en situation, der er god for begge parter, og vores erfaringer fra tidligere skoleår er meget positive.

Rollemodel, den gode rollemodel

Anden-års eleverne har en naturlig autoritet blandt de nye elever, og det er derfor vigtigt, at de gode takter fra det foregående skoleår bæres videre til det næste. Det forpligter vi anden-års eleverne på, med den kontrakt de underskriver sammen med ansøgningen om at blive optaget som anden-års elev.
På grund af statstilskuddet skal anden-års eleverne (igen) sende en ansøgning om optagelse til det kommende skoleår.