Udforsk

Extreme Biking

Tjele Efterskole åbner op for et nyt og ekstremt linjefag fra skoleåret 2021-2022.

Faget samler fart, spænding og masser af adrenalin på hjul.

Er du typen, som elsker at køre på hjul, hoppe igennem luften, fræse afsted i høj fart og elsker at få det adrenalin kick, du får ved at rykke grænser og gøre ting, du aldrig troede, du ville turde gøre?

Så er linjefaget Extreme Biking lige dig.

Her får du mulighed for at prøve kræfter med:

·       MTB-Downhill
·       MTB-Enduro
·       BMX-Freestyle
·       BMX-Race
·       Cykel-trial
·       Dirt-Jump
·       Pumptracks

Alt sammen noget som du i løbet af skoleåret vil få mulighed for at prøve kræfter med!

Skolen stiller udstyr til rådighed i undervisningen, men har du noget som du virkelig brænder for, og selv har udstyret, så har du, ud over undervisning i faget to gange om ugen, en masse fritid, hvor du har mulighed for at slå dig løs på skolens mange faciliteter sammen med andre som også søger adrenalin kicket.

·       Indendørs Skateparks, blandt andet med skumgrav
·       Udendørs Skatepark
·       Indendørs Street areal
·       Bowl
·       BMX Race bane
·       Skov med Dirt Jumps
·       Cykel trial areal
·       Finger parks
·       Fitness rum

Som faste instruktører har Tjele efterskole nogle meget kompetente folk!

Undervisere

Thomas ”Tarzan” Hansen

Tidligere verdensmester i BMX Freestyle, Dansk Mester i MTB Enduro H40 og tidligere World-Cup deltager i MTB Downhill.

Lasse Søltoft

En af landets bedste BMX street riders.

Studietur

En gang i løbet af skoleåret, tager vi på studietur til udlandet, hvor vi sammen søger nye og spændende udfordringer.

Book et besøg

Hvis du gerne vil have en rundvisning på skolen, høre mere om linjefaget og hverdagen, vores to årlige udlandsture, mange arrangementer etc., kan du booke et besøg til Efterskolernes Dag søndag d. 27. september.