Life Skills

Udforsk

Life Skills – en personlig rejse

Træt af at være usikker?

I Life Skills er der fokus på DIG. Så er du klar til at udfordre og udvikle dig selv i trygge rammer? -Så glæd dig til at blive klogere på dig selv og andre igennem mental træning, samtaler, kreative udfordringer, mindfulness, musik, sang, drama og meget mere.

Se video

Mental fitness

Mental fitness er et begreb vi bruger i linjefaget Life Skills. For det at blive et stærkere individ og blive klogere på sig selv, kræver en masse træning og er ikke noget der kommer på én dag. Derfor vil du, udover konkrete værktøjer, der kan bruges i dagligdagen, også blive udfordret. Heldigvis er det hele på et hold, hvor det vigtigste er, at man er tryg og har respekt for hinanden på trods af forskelligheder.

Tro på dine evner

Life Skills på Tjele Efterskole er et hold, hvor tryghed, åbenhed og respekt er nøgleordene.
Vi bruger tid på samtaler både individuelt og i grupper, hvor vi tager emner op, som kan fylde i hverdagen for en som dig. Alt efter, hvad holdet interesserer sig for, er der mulighed for at prøve sig selv af både med sang, drama, yoga, dans, photoshoots og meget andet. Vi skal have det sjovt !

Så har du brug for at udvikle en større tro på dig selv, og blive bedre til at takle hverdagens op- og nedture? Har du altid ønsket dig, at du var den, der turde synge foran andre, fremlægge i skolen, spille skuespil, klæde sig ud og te sig lidt skørt, og være ligeglad med hvad andre tænker, så er Life Skills noget for dig.

Tjeklisten – er Life Skills noget for dig?

  • Du vil gerne arbejde med dig selv
  • Du vil gerne have en mere grundlæggende tro på dig selv
  • Du har lyst til at udvikle dig og blive stærkere i flere af livets facetter
  • Du vil gerne udstråle mere selvsikkerhed og vise verden, hvem du er
  • Du vil gerne blive bedre til at hvile i dig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker
  • Du vil gerne lære at rumme de svære følelser
  • Du vil gerne blive bedre til at kende og stå fast på dine grænser
  • Du har lyst til at være i et fællesskab, hvor du føler dig set og forstået af andre
  • Måske vil du gerne lære teknikker til, at hverdagen bliver nemmere og mere positiv
  • Du kan slet ikke vente med at prøve nye sider af dig selv af
Den Lille Person:
Se video

Det kommer du blandt andet til at lave i Life Skills

  • Gruppesamtaler
  • Individuelle samtaler
  • Personlig målsætning
  • Mental fitness
  • Mindfullness
  • Yoga
  • Sangundervisning
  • Kropsbevidsthed
  • Korsang
  • Showdance
  • Photoshoot
  • Dramaøvelser
  • Rytmiske øvelser
  • Besøg på teater
  • Teatersport
Sketch show:
Se video